FAKTA
MEDICINSK BASERET
Uddannelserne hos Sportseducation.dk er medicinsk baserede og tager udgangspunkt i den samme relevante viden og forskning, som er gældende inden for det etablerede sundhedsvæsen.

FAKTA
OVERNATNING
Vi tilbyder gratis overnatning til vores elever fra Bornholm, Fyn, Jylland, Lolland og Falster samt udland. Det gælder når flere undervisningsdage støder op til hinanden.
Vælg "Overnatning" ved tilmelding.

FAKTA
HOS OS ER ALT MED I PRISEN
Når du har betalt, kommer der ikke flere opkrævninger på eksempelvis kopiafgift, kaffekasse eller eksamensafgift. Hos os er alt med i prisen. Der er fri brug af lagener, klude, olie og lotion på Sportsmassøruddannelsen, fri brug af salver, ultralyd, sportstape og kinesiotape på Sportsskadeterapeut- uddannelsen og fri brug af nåle på Sportsakupunkturkurset.
Der er fri kaffe, the og kildevand for alle elever på vores skole. Du skal ikke medbringe andet end godt humør og gåpåmod.

FAKTA
FORSVARETS CIVILUDDANNELSE
Sportseducation.dk har et stort antal elever fra forsvaret på vores uddannelser. De kommer fra hæren, flyvevåbenet, søværnet og fra specialstyrkerne. Forsvarets civiluddannelse giver forsvarets stampersonel, der er ansat til korttidstjeneste, mulighed for at uddanne sig. Denne uddannelse kan være med til at lette overgangen til det civile erhvervsliv. Valg af civiluddannelse er helt dit eget.
Du kan søge råd og vejledning hos din FRO/JURDG.



Copyright © Sportseducation.dk 2017



GODE RÅD NÅR DU SKAL VÆLGE UDDANNELSESSTED

Der er mange der udbyder sundhedsuddannelser i Danmark, og en stor del af uddannelserne er private. Det kan ofte være svært at se, om et uddannelsessted har ”rent mel i posen”, eller om uddannelsen vil leve op til dine forventninger. Vi ved, at det kan være svært at vælge uddannelsessted, og giver dig derfor her nogle gode råd der kan hjælpe dig på vej.

RÅD NR. 1 - HVEM STÅR BAG?

I Danmark kan man starte et uddannelsessted ved at sætte nogle brikse i et lokale, og så kalde sig en skole. Men det giver ikke nødvendigvis den faglighed der gør dig til en god behandler. Vi anbefaler dig at vælge et sted, hvor man har uddannelser som den primære beskæftigelse.

Du bør også sikre dig, at det fremgår helt tydeligt hvilken virksomhed der driver skolen med navn og cvr-nr., og at skolelederens og undervisernes fulde navn fremgår. Man kan let skjule sig på f.eks. Google hvis der kun er angivet fornavn, og dermed undgå at interesserede ser dårlig omtale.

RÅD NR. 2 - SE UDDANNELSESSTEDET.

Et er en hjemmeside, noget andet er selve skolen. Skoler der tilbyder, at du kan komme og se skolen, bøger, materialer og lektionsplaner, er at foretrække. Det kan også være med til, at give dig en fornemmelse af, om skolen er det rette sted for dig.

RÅD NR. 3 - HVAD SIGER ANDRE ELEVER?

Hvis du vil finde det helt rigtige sted at tage din uddannelse, kan det være en rigtig god idé, at se hvad andre elever mener. Det kan du gøre på trustpilot.dk eller andre steder med anmeldelser. Skolen bør også give dig mulighed for, at komme på skolen når der er elever, og lade dig tage en snak med dem om deres oplevelse af skolen.

RÅD NR. 4 - EKSAMEN.

Der er skoler der tilbyder ”Eksamineret uddannelse”. Det betyder ofte, at det er skolen selv der står for eksamen, f.eks. underviseren, og at der ikke er eksterne eksaminatorer. Denne form for eksamen betragtes af mange i branchen som utroværdig.

Du bør vælge en skole der benytter eksterne eksaminatorer, f.eks. læger og fysioterapeuter. Det sikrer dig en høj faglig vurdering når du afslutter dit uddannelsesforløb, og at skolen er forpligtet til at sørge for, at dit niveau er høj når du skal til eksamen. Mange betragter det som væsentligt, at du er eksamineret af en læge og en fysioterapeut.

RÅD NR. 5 - HVIS DU FORTRYDER.

Vælg en skole der følger reglerne i købeloven, og som giver dig mulighed for at fortyde igen når du har tilmeldt dig. Reglerne for at fortryde skal klart fremgå af handelsbetingelserne.

Du bør også have mulighed for at flytte til et andet hold hvis sygdom, arbejde eller lignende kommer i vejen.





.